Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
oktober 2000
En agenda for børn
Kultursektoren skal tage børnene mere alvorligt, siger børnekulturrapport og foreslår bureaukratiske tiltag
Rapporten Med liv og lyst er børnekulturrådets opfølgning af regeringens initatiativ Kultur og Børn. Med et seriøst dyk ned i dagens kulturtilbud for børn - og en 60 millioners pengepose - skal børnekulturrådet inspirere og igangsætte til nyudvikling på området.
Børnevenlige værder
Rapporten tager udgangspunkt i en række børnevenlige værdier som at leve og opleve, skabe og se, at undres og tvivle. Alle børn i Danmark skal have mulighed for at udvikle deres fulde potentiale, er den store ambition i rapporten.
Bureaukratiske løsninger
Men stort set alle rapportens forslag til nytænkning, handler om bureaukratiske initiativer:
alle amter og kommuner skal formulere en børnepolitik
der skal ansættes børnekulturkoordinatorer
der skal indstiftes en årlig børnekulturpris
nye samspil, samarbejder og partnerskaber mellem kulturliv, skoler og institutioner
udvikle nye lokale børnekulturforeninger
nye samarbejdsformer mellem idrætsforeninger, beboerorganisationer og andre
foreningslivet skal organisere sig på nye måder
nye formidlingsstrategier på landsdelsscener og landsdelsorkestre
samarbejde mellem børnekulturrådet og de statslige kunstbureakratier: Statens Museumsnævn, Teaterrådet, Litteraturrådet og Statens Musikråd
udvikle et nyt begreb - kulturbaser, som en slags formidlingscentre
landsdækkende konferencer
Om og ikke med børn
Alt sammen initiativer som handler om hvordan voksne samarbejder om børnene.
Det eneste område, hvor man kan sige, at børnekulturrådet bidrager med egentligt nyt er ønsket om at drage mediepolitikken ind i børnekulturpolitikken. Et ønske som er glimrende i tråd med tidens fokus på børn og medier - men som nok i virkeligheden ville være bedre tjent med mere konkret fokus end de løse intetsigende hensigtserklæringer børnekulturrådet kan komme frem til. På dette felt havde et arbejde med nogle af de som faktisk arbejder med børn og medier været mere givende. Nu kan man nøjes med at konstatere at en ny bane for børnekulturpolitik er ved at blive kridtet op.
Børnekulturrådet vil også ætte mere fokus på børn i kulturlovene. Men hvorfor egentlig kun kulturlovene?
De reelle problemer for børn i forhold til lovgivning er jo slet ikke i kulturlovene. Den manglende arbejdsmiljøbeskyttelse i folkeskolen er et problem, trafiklovene er et problem, barn-syg for forældre er et problem. Børnekulturrådet ønsker at fremme den kærlige og vigtige samtalekontakt mellem voksne og børn. Så må rammerne for forældrenes liv med børnene forbedres. Og så er det aldeles ligegyldigt om et antal museer kan hive nogle puljebeløb ind til en ny særudstilling for børn.
